|
Levned |
||
Leonardo da Vinci
Barndom og opvækst
Den tidligste erindring, LV har optegnet, knytter sig til en fugl. Han lå som ganske lille i sin vugge, da en grib slog ned over ham og baskede ham i ansigtet med sin hale.
LV fik ingen formel skolegang ud over, hvad familien kunne give ham, men han tilbragte megen tid på egen hånd i naturen omkring Vinci. Det kendskab, han som 14-årig havde til regning, matematik og latin, har han selv tilegnet sig. På samme måde må hans talent for at tegne og male være noget, han selv udviklede på egen hånd.
LV boede fra 1466 og til han blev 30 år i Firenze, hvor han fra ca. 1469 til ca. 1476 var knyttet til maleren Verrocchios værksted, først som elev, senere som udlært medarbejder. Her mødte han og omgikkes med en række af tidens store kunstnere. LV's eget talent blev allerede tidligt anerkendt her.
Livsværket
I 1478 fik han sin første store opgave, som han i øvrigt aldrig fuldførte: En altertavle. Det andet store projekt, "Kongernes tilbedelse" til klosteret San Donato i Scopeto blev afbrudt, da han forlod Firenze for at arbejde i Milano i 1482. Men hvad lavede LV da, når han ikke malede? "Det er rimeligt at antage, at en del af det brogede og prægtige udstyr, der dannede rammen om de store fester, der blev foranstaltet af byens egentlige regenter, familien Medici, blev forfærdiget af de unge kunsthåndværkere. Et vigtigt led i hele baggrunden for LV's liv i disse år var de mange optog og processioner, festspil og turneringer, der såvel kunstnerisk som rent teknisk må have frembudt en rigdom af interessante enkeltheder." [1]
I den ansøgning, hvor LV tilbød sin tjeneste til hertug Ludovico Sforza af Milano, betegnede han sig selv som maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, vandbygmester og musiker - men brevet var i virkeligheden beskedent, for da LV blev ansat, kom han i perioden 1482 - 99 yderligere til at fungere som digter, iscenesætter, opfinder, våbentekniker, geolog, botaniker, anatom, matematiker og fysiker.
LV blev i hertugens tjeneste i Milano i næsten 18 år. Det var især i denne periode, hvor han dels var hofmaler, dels militæringeniør, at han udvidede sit kendskab til en række videnskabelige områder. Efter hertugens nederlag til Frankrig i 1499 fulgte en periode med meget skiftende arbejdssteder. I denne periode og mens han var i Firenze, malede han "Mona Lisa". Hans interesse for anatomi ledte ham til at foretage dissektioner, der både udvidede hans kunstneriske talent og hans videnskabelige horisont. Kunstnertalentet kom nu i videnskabens tjeneste, idet det blev brugt til at illustrere den forståelse af tingenes struktur, som han nåede frem til. I perioden 1513 - 16 opholdt han sig i Rom. I 1517 forlod LV Italien for at blive arkitektonisk rådgiver for kong Frans I af Frankrig i hvis tjeneste han døde som 67-årig.
Desværre betød LV's spredning over så mange områder også, at han sjældent gjorde et arbejde færdigt. Han har efterladt sig et væld af ufuldendte malerier, billedhugger-, arkitekt- og ingeniørarbejder, skitserede opfindelser, notater og tegninger fra videnskabelige opdagelser. Alligevel lader hans betydning sig ikke fornægte. F.eks. er ingen af hans arkitektoniske udkast blevet opført, men de fik stor indflydelse på senere arkitekter. LV's geologiske iagtagelser er præcise, hans biologiske forklaringer korrekte, og hans anatomiske tegninger foretaget på basis af dissektioner af mennesker og dyr fremragende. Gennem sine anatomiske studier af fugle og sin opdagelse af luftmodstanden forstod han meget af principperne bag flyvning. Hans konstruktioner af svævefly og hans tegninger af faldskærme og en helikopter har naturligvis ikke kunnet anerkendes fuldt ud før vort århundrede. Han gjorde vigtige opdagelser indenfor hydraulik og mekanik og opfandt på tegnebrædtet hjulbåden, bagladegeværet, kuglesprøjten, det cylindriske projektil og kødhakkemaskinen. Han skrev 30 notesbøger, hvoraf en enkelt i 1980 blev solgt til en amerikaner for ca. 32. mio. kroner.
Blandt de ting, som regnes for at være gjort færdig, var en afhandling om malerkunst, som fik stor betydning for eftertiden, og hvori alle hans kunstteoretiske betragtninger var samlet. Ved LV's død overgik alle hans manuskripter til Francesco Melvis besiddelse. Denne unge kunstner, der var fortrolig med LV's idéer, ordnede og samlede alt, hvad han i manuskripterne kunne finde vedrørende kunst. Således er LV vel forfatter til alle teksterne i "Malerbogen", men det var en anden, der foretog redigeringen af de ca. 1000 forskellige tekster, den indeholdt. Bogen blev først trykt i 1651 i Paris, indtil da overlevede dens indhold via afskrifter.
En kort opsummering af LV's livsværk må se således ud:
· Malerier: LV malede faktisk kun ganske få malerier, hvoraf flere aldrig blev fuldført, og en del, f.eks. "Den sidste nadver", er alvorligt skæmmede af tidens tand. Det er i kompositionen, lysvirkningen og den psykologiske karakteristik, at hans fornemste bidrag til malerkunsten ligger.
· Tegninger: Det er gennem LV's tegninger, som der er bevaret i hundredevis af, fra løse rids til gennemarbejdede fremstillinger, at vi kan følge hans kunstneriske udvikling. Motiverne for hans tegninger kunne være alt, lige fra portrætter til studier af bølgebevægelser. Nogle af hans tegninger er aldrig blevet overgået i udtrykskraft.
· Billedhuggerarbejder: Det glemmes ofte, at LV udførte flere billedhuggerarbejder, måske fordi hans største projekter, de kolosale rytterstatuer i bronce, som han lavede udkast til, aldrig blev til noget, og dem der blev færdige ikke har overlevet til i dag.
· Arkitektur: Meget af det, han lavede på dette område kom ikke ud over tegnebrædtet, og det, der blev realiseret er forlængst væk. Men det er sikkert, at han havde stor andel i en række byggeforetagender, militære anlæg, fontæner og springvand. Mange af hans utopiske idéer, f.eks. typehuse, er faktisk blevet realiseret i vor tid. På det praktiske område konstruerede han en række hjælpemaskiner til byggeri, f.eks. gravemaskiner og kraner.
· Kunstteori: "Malerbogen" er allerede omtalt tidligere. Mange af hans råd og idéer er fremsat tusind år tidligere - i Kina! Blandt de mere kendte kunstnere, der står i gæld til LV, kan nævnes Albrecht Dürer og Raffael.
· Manuskripter: Ingen af LV's manuskripter blev trykt i hans egen levetid. Det er først i dag, hvor LV's manuskripter er kommet ud til en bredere offentlighed som faksimiletryk, at man til fulde har forstået, hvor langt forude for sin tid, LV var. Han skrev om så forskelligartede emner som akustik, anatomi, arkitektur, astronomi, atmosfæren, bevægelse, billedhuggerkunst, botanik, dyr, flyvning, fysiologi, geografi, geologi, kanalbygning, krigsvæsen, malerkunst, matematik, musik, opfindelser, optik, støbning, teknik, topografi, vandets natur, vægt og æstetik. Dertil strøtanker, fabler, gåder, filosofiske betragtninger, optegnelser om bøger, personlige noter og breve. "For at intet skulle mangle havde han også lavet forarbejdet til et leksikon, en samling af over 10.000 ord og talemåder med forklaringer. ... I virkeligheden kan hans manuskripter betragtes som fragmenter af eller snarere forarbejder til en gigantisk encyklopædi, der søger at omspænde hele den menneskelige viden." [1] Selv om LV stod i gæld til en række forgængere, overgår hans manuskripter dem alle i omfang og kvalitet. På prosaområdet skrev han storslåede og mærkelige skildringer af naturkatastrofer af høj litterær kvalitet.
· Teknik: Selv om de fleste af hans opfindelser ikke kom ud over papiret, kan langt de fleste realiseres! Mange af dem giver helt nye, geniale og i virkeligheden enkle løsninger til komplicerede tekniske problemer. Igen og igen foregreb LV udviklingen med flere århundreder. Han var f.eks. så tæt på at have opfundet dampmaskinen, som det er muligt uden at gøre det. Andre opfindelser, som han foregreb, kan nævnes stærkt lysende lamper, musikinstrumenter, hørerøret, bagladekanonen, geværhanen, maskingeværet, den tidsindstillede bombe, den pansrede mandskabsvogn eller tank, giftgas, torpedoen, undervandsbåden, udnyttelse af vandkraft, kraner, gravemaskiner, jordbor, savemaskiner, slibemaskiner, vævemaskiner, spindemaskiner, vindmøller med drejelig hat, oliven- og vinpresser, det hygiejniske kloset, automatiske dørlukkere, stueovnen, stensaven, kuglelejet, cykelkæden, gearet, en forbedret plov, hygrometeret (til aflæsning af luftens fugtighed), et forbedret kompas, en skridtmåler til kortlægning, en forbedret passer, helikopteren, forskellige typer flyvemaskiner og faldskærmen. Og her er ikke nævnt alle de flygtige antydninger til opfindelser som f.eks. iltapparatet til dykkere eller kikkerten. Hvis blot en brøkdel af disse opfindelser var blevet realiseret i hans levetid... Rent faktisk er der mange af hans tegninger og vejledninger, der endnu ikke er blevet afprøvet. Når hans flyveforsøg, som han ellers investerede meget tid og håb i at realisere, alligevel ikke lykkedes, skyldes det først og fremmest, at han ikke havde opfundet motoren.
· Naturforskning: På enkelte områder af astronomien var han langt forud for Galilei, Kepler og Newton. På geologiens område konkluderede han korrekt, at forsteninger måtte stamme fra dyr, der en gang havde levet, hvilket ingen andre i hans samtid havde erkendt. Som korttegner er han uovertruffen, selv i dag, fordi han med dem udviser en indfølingsevne over for selve de naturprocesser, der danner landskaberne. Som botanikerne beskrev han planternes fysiologi og vækstprincipper, f.eks. nåede han frem til en forståelse af årringenes betydning i træer og barkens komplicerede væv. Resultaterne af hans anatomiske studier, der byggede på dissektionerne af over 30 lig, kan stadig vække undren i vor tid. Hans dyrestudier fik ham til at konkludere, at "aben og mennesket er af næsten samme slags." LV's styrke som naturforsker var hans to grundpiller: Iagtagelse og erfaring. Hans største svaghed og årsagen til mangelen på systematik i hans observationer, var manglen på et samlende grundsyn, der kunne bestemme rammerne og vise vejen til et system. "Hans iagtagelsers mangfoldighed er i sig selv ubegribelig nok ... ligesom hans enestående evne til at bemærke fænomener, ingen før ham havde været opmærksom på... Men et naturfilosofisk system, i hvilken hans viden kunne indpasses, er det håbløst at søge efter." [1] Han kunne ikke bruge de eksisterende systemer, hvis rammer hans opdagelser sprængte, og han var ikke selv i stand til at opstille et nyt. Med sin opfattelse af jordkloden som en levende organisme eller biosystem foregriber han idéen bag den moderne, økologiske tankegang.