|
Baggrund |
Leonardo da Vinci
Moderen
LV var født uden for ægteskab af en ung kvinde, som vi kun kender som Catarina. Hun var af god familie, men åbenbart ikke god nok til faderen, for samme år, som LV blev født, indgik han ægteskab med en fornem, 16 år gammel pige, Albiera di Giovanni Amadori. Catarina forlod hjemmet med drengen og blev gift med en mand fra byen, formentlig en vinbonde, hvorpå LV kom tilbage til sin far, som han voksede op hos. Albiera fik ikke selv nogen børn, og alt tyder på, at hun var LV en god stedmor. I hvert fald holdt LV forbindelsen med hendes slægt vedlige resten af livet.
Faderen
Faderen hed Ser Piero og var 25 år, da Leonardo blev født. Fire år tidligere havde han fået bestalling som notar, en profession, der også havde været hans farfars og oldefars. Nu boede han i sit fædrenehjem.
Hans første hustru, Albiera, døde allerede i 1460, og kort efter hendes død ægtede Ser Piero igen en kvinde, som ligeledes døde efter få års ægteskab og uden at få børn. I det tredje ægteskab fik han to sønner, og i det fjerde ægteskab, der blev indgået i 1480, fik han syv sønner og to døtre.
Søskende
Vi ved så godt som intet om de første 14 år af LV's liv. Men han er vokset op som enebarn indtil der begyndte at dukke børn op i faderens tredje ægteskab fra han var ca. 10 år. Faderen var ofte bortrejst, så LV var i høj grad overladt til stedmoderen, bedsteforældrene og onklen, Francesco, "som ingenting bestilte", og som LV holdt meget af. De har givet tilbragt meget tid sammen. At sympatien var gensidig ses af, at Francesco betænkte LV i sit testamente, hvilket faderen, Ser Piero, ikke gjorde.